DR-drama rydder bordet for tv-priser ved Robert-uddelingen
Peter Plaugborg, Noah Storm Otto, Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Bjarne Henriksen og Christine Albeck Børge udgør hovedcastet i "Ulven kommer". Nu er fire af dem en Robert-stauette rigere. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
"Ulven kommer" blev kåret som Årets Tv-serie og snuppede samtlige skuespillerstatuetter.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Har Hollys stedfar slået hende - eller lyver hun?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet i DR-dramaet "Ulven kommer", der lørdag aften blev kåret til Årets Tv-serie ved Robert-uddelingen, som Danmarks Filmakademi står bag.
Hovedforfatter Maja Jul Larsen og producer Claudia Saginario sendte blandt andet en tak til den anbragte pige, som havde inspireret dem til historien og Holly-figuren samt til de forældre og de socialrådgivere, som har delt deres historier om skæbnesvangre sager.
"Ulven kommer" indkasserede også alle skuespillerpriser i tv-serie-kategorierne.
Og det glæder Maja Jul Larsen.
Annonce
- De (skuespillerne, red.) har tryllet med materialet og løftet det højere, end man turde drømme om, siger hun.
Det er første gang, Maja Jul Larsen er hovedforfatter på en DR-dramaserie. Hun har tidligere skrevet med på manuskriptet til blandt andet "Arvingerne" og "Bedrag".
- Jeg er så stolt, og det er fantastisk, at folk har fulgt sådan med i serien. Vi vidste, det var et modigt valg at lave en serie om tvangsanbringelser, siger hun.
Den unge stjernespire Flora Ofelia Hofmann Lindahl blev for sin præstation som Holly belønnet med en Robert foran et rutineret felt af blandt andre veteranen Karen-Lise Mynster og den erfarne, prisvindende skuespillerinde Lene Maria Christensen.
Med sine 15 år er Flora Ofelia Hofmann Lindahl den yngste, der nogensinde har vundet den pris.
Og det er fuldt fortjent, lyder det fra manuskriptforfatteren bag serien.
- Hun er et naturtalent, og jeg tror, hun kan blive en af vores største skuespillerinder nogensinde her hjemme, siger Maja Jul Larsen.
Bjarne Henriksen, som spiller socialrådgiveren Lars i serien, vandt i kategorien Årets Mandlige Hovedrolle i en Tv-serie.
I birollekategorierne snuppede Peter Plaugborg og Christine Albeck Børge priserne.
De spiller henholdsvis den anklagede stedfar og Hollys mor.
Skuespiller Bjarne Henriksen er blevet belønnet med en Robert-pris for rollen som socialrådgiveren Lars, som skal undersøge, om teenagepigen Holly virkelig bliver slået af sin stedfar, eller om hun lyver om de alvorlige anklager. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde