Michael Christiansen, bestyrelsesformand i DR, brød DR's egne regler for kuvertpriser, da han ved en middag med en italiensk dirigent, som DR's symfoniorkester ville ansætte, spiste for langt over den pris, DR selv tillader.
Det skriver B.T. mandag.
Michael Christiansen, den italienske dirigent, hvis navn er hemmeligholdt, samt i alt otte andre personer, spiste for en kuvertpris på 1.694 kroner d. 9. april i år på Michelinstjerne-restauranten Era Ora på Christianshavn.
Det viser en aktindsigt i bestyrelsens repræsentationsbilag.
Det er et brud på DR's interne regler, der bestemmer, at aftensmad inkl. drikkevarer højst må koste 600 kroner og ved dispensation maksimum 1000.
DR's kulturdirektør, Morten Hesseldahl, oplyser til B.T., at der ikke var søgt dispensation, og at reglerne nu bliver indskærpet.
Andre dele af bestyrelsen, herunder medarbejderrepræsentant Mogens Rubinstein, kritiserer den høje pris på middagen, der faldt få uger før, DR bebudede fyringer af mange medarbejdere.
Også regeringens medieordførere, Ellen Trane Nørby (V) og Rasmus Jarlov (K), kritiserer middagen.
Michael Christiansen forklarer sig med, at situationen var ekstraordinær på grund af ønsket om at ansætte dirigenten.
Ifølge DR er der ikke tale om licensmidler, men om penge fra en kommerciel pulje under symfoniorkesteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde