Efter kritik fra politiet lægger DR nu en omstridt lydfil ud på sin hjemmeside i sin fulde længde.
Dermed kan man selv høre lydoptagelsen fra en demonstration under COP15 og bedømme, om DR i sin dokumentar "En Klima-krimi" har manipuleret, som politiet beskylder Danmarks Radio for i en klage tirsdag.
- De ting, som politiets delingsfører siger på optagelserne fra demonstrationen, er blevet sagt. Det er der ingen tvivl om, skriver Kasper Tøstesen i en e-mail.
Han er redaktionschef på DR's ungdomsredaktion, som har lagt den omstridte dokumentar ud på DR's Pirat TV.
- Det fremgår også af de uredigerede optagelser, som vi nu har lagt ud på dr.dk, så alle har mulighed for at høre, hvad der foregår under demonstrationen, lyder det fra Kasper Tøstesen.
I lydfilen kan man høre en delingsfører give ordre til, at betjente skal benytte stave under en demonstration, og at pressen befinder sig i en risikozonen.
Politiet mener dog, at lyden er koblet sammen med billeder på en måde, der gør det til manipulation.
DR endevender nu dokumentaren og den efterfølgende nyhedsdækning af sagen, hvor DR på sine nyhedsplatforme har brugt lydfilen som grundlag for historier, der anklager politiet for bevidst at benytte politistave mod journalister under klimatopmødet i december 2009.
Lydfilen kan høres på: http://www.dr.dk/pirattv/klip/klimi-krimi-lydklip
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde