Persongalleriet består blandt andre af en grus-grevinde, en lokal sherif, tre børn, en bunke nisser og søstrene Mormor.
Og til at besætte de roller er jazzsangerinden Caroline Henderson, Daimi, Vigga Bro, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Steen Stig Lommer, Troels Lyby og Szhirley.
Sidstnævnte kom allerede i starten af februar til at røbe over for Ritzau, at hun medvirker i DR's nye julekalender.
- Jeg er i fuld gang med optagelserne til DR's julekalender. Det er så fedt. Det er Wikke og Rasmussen, der står bag, og de har ønsket mig i den rolle, sagde Szhirley til Ritzau - og afslørede samtidig, at hun har en rolle, hvor der skal synges en hel del.
Michael Wikke og Steen Rasmussen er tidligere kendt fra børnefilm som Hannibal og Jerry og Flyvende Farmor.
I en pressemeddelelse fra DR hedder det, at det gamle makkerpar med den nye julekalender sender hilsner til både Dickens, Spielberg og juleevangeliet.
Julekalenderen produceres af Sven Clausen og optages på forskellige locations rundt omkring på Sjælland samt i studierne i TV-Byen i Søborg.
Optagelserne begyndte i november og vil være færdige midt i maj, og så venter der flere måneders klippearbejde, før "Julestjerner" ruller over skærmen i 24 afsnit til december.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde