Fyringsrunder, spareplaner og nu afsked med den siddende generaldirektør. Journalisterne i Danmarks Radios nyhedsredaktion efterlyser nu ro til at kunne koncentrere sig om at lave programmer.
- Vi vil hellere lave programmer i stedet for at stå i den ene krise efter den anden. Det er en måned siden vi afsluttede en fyringsrunde og vi er midt i en kæmpe spareplan, siger Dines Boertmann, tillidsmand for DR's nyhedsredaktion.
- Det er vanskeligt at få ro til at klare vores opgave som public service station, nemlig at lave nyheder til borgerne, siger han.
Tillidsmanden kalder de sidste adskillige år for tumultagtige, og håber at bestyrelsen hurtigst muligt går i gang med at finde en ny generaldirektør.
- Men jeg håber, at vi får en generaldirektør, som er en person, der er stærkt publicistisk funderet. Og jeg håber, bestyrelsen gør en stor indsats for sikre, at vi fortsat kan sikre ordentlig kvalitetsbaseret public service, siger Dines Boertmann.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker