Når julemånedens tv-serier ruller over skærmene, bliver det uden den forventede satirejulekalender H*A*S*H på DR2. Dukkeanimationsserien er blevet taget af programmet, fordi den ikke er sjov nok.
- Vi har droppet den efter, vi har set to færdige afsnit, og vi har vurderet, at folk forventer, at DR2's julekalender er sjov. Denne her er simpelt hen ikke sjov nok. Man griner ikke, siger Arne Notkin, der er chefredaktør på DR2.
Julekalenderen, der altså ikke bliver sendt til december, handler om danske soldater udstationeret i Problemistan, hvor meget af tiden går med at ryge hash. Som seriens titel også henviser til, er serien inspireret af den amerikanske tv-serie M*A*S*H, der foregik på et felthospital under Korea-krigen.
På DR2 er man nu i gang med at finde ud af, hvordan man skal erstatte den droppede julekalender. Arne Notkin lover dog, at der ikke bliver 10 minutters sort skærm hver aften, hvor julekalenderen skulle have været vist.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker