Dragebådsulykke sætter akutberedskab i fokus

Drukneulykken på Præstø Fjord, hvor 13 elever og to lærere kæntrede, kunne have fået et endnu mere tragisk forløb, hvis ulykken var sket om blot en måned. Det frygter både Lægeforeningen og lokale politikere.

Med i den roste redningsindsats på havnen i Præstø var en akutlægebil med en narkoselæge og en akutbil med en anæstesisygeplejerske.

Det havde de ikke været, hvis ulykken var sket efter 1. marts.

Som led i det akutberedskab, som et flertal i regionsrådet vedtog i januar, skal der af spareårsager ikke være lokale lægebiler med i det daglige beredskab. I stedet skal opgaven løses af paramedicinere.

- Set i lyset af den alvorlige ulykke kan man ikke lade være med at tænke, hvad der var sket, hvis akutbilerne med læge og sygeplejerske ikke havde været der, siger formanden for Lægeforeningen Region Sjælland, Jette Nielsen, og fortsætter:

- Ulykken sætter fokus på, hvor vigtigt det med det rigtige personale ved ulykker, hvor tiden spiller en meget stor rolle,

- En læge har en lang uddannelse, mens paramedicinere er ambulanceførere med nogle ugers kursus oveni. Vi mener derfor ikke, det er fagligt forsvarligt at spare lægerne væk, siger Jette Nielsen.

Hun peger på, at uddannede lægepersonale blandt andet spillede en vigtig rolle ved at intubere nogle af de livsløse unge. Det betyder, at man fører et rør gennem struben for at sikre patientens vejrtrækning.

Lægeforeningen opfordrer til, at Region Sjælland hurtigt og grundigt analyserer forløbet af redningsaktionen herunder læge- og sygeplejerskebilernes rolle under behandlingen af de tilskadekomne.

- Vi håber på, at de sjællandske politikere vil ændre deres alvorlige beslutning om at gå enegang i forhold til de fire andre regioner med hensyn til læger i akutbilerne. Ellers vil borgerne i Region Sjælland være ringere stillet end borgerne andre steder, siger Jette Nielsen.

/ritzau/