Striden mellem historikeren Bent Jensen og journalisten Jørgen Dragsdahl er med henvisning til stridens omdrejningspunkt blevet kaldt den kolde krig.
Og i det, der så må kaldes våbenkapløbet - indsamlingerne til de to stridshaner - runder Dragsdahl nu et skarpt hjørne.
Indsamlingen til Dragsdahls sagsomkostninger i sagen, som han foreløbig har vundet, er således nu på over en million kroner.
Helt præcist var der torsdag aften indsamlet 1.027.723 kroner fra flere end 2100 personer, oplyser formanden for Dragsdahls støtteforening, Søren Møller Christensen fra Forlaget Vandkunsten.
Jørgen Dragsdahl fik tidligere på året rettens ord for, at Bent Jensen ikke havde belæg for at kalde ham spion. Bent Jensen blev idømt 20 dagbøder á 2000 kroner og en tortgodtgørelse til Jørgen Dragsdahl på 200.000 kroner og skulle desuden betale sagens omkostninger på godt 300.000 kroner.
Men også Jørgen Dragsdahl fattes penge, da han indtil nu har en advokatregning oven på sagen på en million kroner.
Og selvom pengene nu altså godt og vel skulle være i hus, fortsætter indsamlingen, da sagen er appelleret til Østre Landsret.
- Der er store usikkerheder. Hvis Dragsdahl får bevilget fri proces ved Østre Landsret, og hvis Skatterådet godkender, at indsamlingen er skattefri, og hvis Østre Landsret tilkender ham den samme erstatning, som han fik, da Bent Jensen i juli i år blev dømt til at betale i alt en halv million kroner i retten i Svendborg, ja så vil der allerede nu være et mindre overskud, siger Søren Møller Christensen, der tilføjer:
- Men hvis en af disse forudsætninger ændres, er det ikke sikkert, at den indsamlede million rækker.
En tilsvarende støtteindsamling til Bent Jensen var for to uger siden nået op på knap 700.000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde