En dreng er blevet kvalt under frokosten i et børnehus i Ballerup.
Den et-årige dreng fik noget mad galt i halsen, oplyser Ballerup Kommune.
Personalet handlede hurtigt, men drengens liv kunne ikke reddes, fremgår det af en mail til børnenes forældre i børnehuset Fregatten, som både huser vuggestue og børnehavebørn.
Drengens forældre nåede frem til børnehuset, inden han med ambulance blev kørt på sygehuset. Drengens liv stod dog ikke til at redde.
- Personalet handlede hurtigt, begyndte førstehjælp og kontaktede alarmcentralen. Ambulancen kom hurtigt, hvorefter ambulanceredderne og lægen overtog behandlingen. Barnets mor nåede frem til børnehaven, før ambulancen kørte, fortæller daginstitutionschef Simon Simonsen.
Kort efter den tragiske ulykke er både politi og krisepsykologer kommet til institutionen. Kommunen har tilkaldt personale fra andre institutioner. De skal passe Fregattens børn.
Der er også sendt information til forældrene fra kommunen. Derudover er to konsulenter til stede i Fregatten for at informere og rådgive de øvrige forældre, når de henter deres børn.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde