En nu 18-årig tidligere KFUM-spejder fra Tarm slipper for ansvar i forbindelse med en ulykke ved et sponsor-cykelløb i Tarm i 2002.
Under løbet stødte den dengang 10-årige dreng sammen med en anden cykel, som brugsuddeleren fra Tarm kørte på.
Han røg ud over styret og pådrog sig en flænge i hovedet og brækkede en ryghvirvel.
Uddeleren var sygemeldt et år, og han rejste krav om 832.000 kroner i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, varige mén og svie og smerte hos drengens familieforsikring.
Men det får han ikke. Hverken Retten i Herning eller nu Vestre Landsret mener, at den 10-årige lavede en "ansvarspådragende fejl" under cykelløbet.
Den uheldige mand har tidligere forsøgt at få uheldet anerkendt som arbejdsskade, men Arbejdsskadestyrelsen siger, at skaden dels er anmeldt for sent, dels at brugsen i Tarm ikke var medarrangør eller havde opfordret uddeleren til at deltage.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker