Når langt flere drenge end piger står uden en uddannelse i Danmark, så handler det ikke kun om at lære abc og 2 + 2 i skolen. Allerede i børnehaven er drengene efter pigerne, skriver nyhedsbrev Momentum.
Hele 67 procent af de børn, der må gå børnehaveklassen om, er drenge. Det viser nye tal fra UNI-C Statistik & Analyse. Det er særligt opsigtvækkende, fordi langt flere drenge end piger i forvejen får udskudt skolestarten.
Dermed tyder meget på, at den store skævhed mellem drenge og piger i uddannelsessystemet grundlægges allerede i de første år af børnenes liv.
Danmark er et af de vestlige lande, hvor der ifølge OECD er størst forskel på andelen af drenge og piger, som får mindst en ungdomsuddannelse.
Stig Broström, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole med speciale i skolestart, mener, at miljøet og pædagogikken i daginstitutionerne har en stor del af skylden for, at mange drenge bliver mindre motiverede til at gå i skole og tage en uddannelse senere hen.
- Børnehaven kan sagtens gøre mere for at ruste drengene bedre til skolen. På en normal formiddag i en børnehave vil du tit finde et bord med piger, der - ofte sammen med en pædagog - er meget optagede af at tegne eller trække perler. På samme tidspunkt vil du tit finde drengene ude på legepladsen i gang med vilde lege, siger han og fortsætter:
- Der er absolut ikke noget galt med vilde lege, men problemet er, at drengene ikke lærer at beherske finmotorikken og arbejde målrettet med små sysler som at tegne og skrive.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker