Drengene vælger målrettede studentereksaminer som HHX og HTX, mens pigerne i langt højere grad vælger den almene løsning.
De tekniske gymnasier (HTX) eller handelsgymnasierne (HHX) har ikke problemer med at trække drenge til uddannelserne.
Det oplever man blandt andet i Århus, hvor Aarhus Techs uddannelsesdirektør, Mogens Enevoldsen, torsdag og fredag dimitterer 210 tekniske studenter, hvoraf 75 procent er drenge.
- Den tydelige profil med naturvidenskab, teknologi og kreativitet tiltaler drengene, siger Mogens Enevoldsen.
Han pointerer, at de tekniske studenter er hurtigere til at fortsætte på videregående uddannelser end andre studenter. Derfor er det ikke et problem at drengene vælger de tekniske gymnasier.
- Det er vigtigt at sætte tingene i det rette perspektiv. En HTX eller HHX er ligeværdig med den almene studentereksamen og eleverne får de samme muligheder i fremtiden.
Mens det almene gymnasium har en ulige kønsfordeling med 60 procent piger og 40 procent drenge, og fordelingen er lige på handelsgymnasierne, er drengene helt oppe på 75 procent på de tekniske gymnasier.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde