Efter samråd med embedslægen og fødevaremyndighederne har Køge Kommune ophævet anbefalingen om at koge drikkevandet inden brug.
Det betyder, at vandet fra Køge Vandværk igen kan drikkes direkte fra hanen af de omkring 20.000 indbyggere, oplyser kommunen.
Alt peger på, at mindst 58 borgere i Køge er blevet smittet med campylobacter gennem vand, de drak i en kortere periode i maj.
Der har været tale om en kortvarig forurening, som efterfølgende ikke har kunnet spores.
Energiforeningen har taget det lokale vandtårn ud af drift, fordi vandkvaliteten fra tårnet er påvirket af de foranstaltninger, som er igangsat for at opspore forureningen.
En rapport fra Statens Serum Institut viser, at der har været to bølger af mavetarm sygdom i Køge i løbet af maj. Instituttet konkluderer, at der har været et kortvarigt udbrud af campylobacter fra vandet fra Køge Vandværk omkring den 13. maj.
Men sygdomsudbruddet var sandsynligvis allerede overstået, da kogeanbefalingen blev sat i værk.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde