Det er en yderst vanskelig og farefuld opgave, som de danske soldater udfører i Afghanistan. Dronning Margrethe talte i sin nytårstale både om soldaternes svære situation og om den sorg, som har ramt pårørende til de soldater, der er blevet dræbt i krigen.
- Fra kronprinsen, som kort før jul har besøgt vore soldater, ved jeg, at de går til deres opgaver med både alvor og frimodighed, og at de er sig bevidste, at de magter dem, siger dronningen og minder om, at de betaler en høj pris.
- Ikke desto mindre har vores indsats en høj pris: Adskillige unge danskere har mistet livet også i år. Lad os i aften mindes dem og tænke på deres pårørende, deres venner og kammerater, som nu sidder tilbage med savnet.
Dronningen talte også om de soldater, som er vendt hjem hårdt sårede, eller som er psykisk mærkede af deres oplevelser. Nogle af dem mødte hun under et besøg på Rigshospitalet for nylig.
- De viser alle et livsmod og en utrolig vilje til at overvinde deres handicap, som har gjort et stort indtryk på mig, og som kun kan vække beundring, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker