2012 er et helt særligt og travlt år for dronning Margrethe, der fejrer sit 40 års regeringsjubilæum.
I den forbindelse kommer dronningen på ny på lærred. Et nyt portræt af dronningen, der er malet Niels Strøbek, afsløres i forbindelse med åbningen af en stor særudstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.
Udstillingen åbnes 11. januar med deltagelse af udstillingens hovedperson, dronning Margrethe, samt prins Henrik. Også kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager i åbningen af den store udstilling.
Særudstillingen er ifølge arrangøren en levende og billedrig fortælling om dronningens rolle som regent i det konstitutionelle monarki i de fire årtier.
Statsministre og markante personligheder fra kultur- og erhvervslivet er med til at danne rammen om om udstillingen. Udvalgte kjoler og opdækninger indgår både i fortællingen og scenografien.
Særudstillingen "Regent i 40 år - dronning Margrethe II 1971-2012", er åben for offentligheden fra 12. januar til og med 22. april.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker