Dronning Margrethe lægger tronskiftet bag sig og tager på nye opgaver
Dronning Margrethe til festgudstjenesten i anledning af tronskiftet i Aarhus Domkirke søndag den 21. januar. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Selv om der er en ny konge i landet, så deltager dronning Margrethe stadig i officielle begivenheder.
Dronning Margrethe har nok trukket sig fra tronen og overladt opgaverne til sin søn kong Frederik. Men hun er ikke helt ude af søgelyset.
Hun deltager den 7. februar i sin første opgave, der ikke har relevans til tronskiftet, siden 14. januar.
Det viser kongehusets kalender, hvor det fremgår, at dronning Margrethe deltager i den officielle indvielse af den nye Prins Henriks Skole på Frederiksberg.
Indtil den 7. februar står det stille i kongehusets kalender for dronning Margrethe. Hun har dog allerede været at se i det danske landskab siden tronskiftet 14. januar.
Her har hun blandt andet deltaget ved siden af sin søn til tronskiftebegivenheder i Folketinget og til tronskiftefejring i Aarhus.
Bolette Wulff, der er vicerektor på Prins Henriks Skole, ser frem til dronning Margrethes besøg i februar.
Den nye skole, der er rykket fra Frederiksberg Allé til Rolighedsvej på Frederiksberg, åbnede 1. november, men det er først i februar, hvor dronningen deltager, at der er officiel indvielse.
Vicerektoren fortæller, at dronningen vil blive modtaget af flere af eleverne stående på række over for hinanden med flag i hånden og dermed udgøre en form for menneskelig flagallé.
Skolen, der også kaldes den franske skole, er en privatskole fra 1954. I slutningen af 80'erne indvilgede dronningens mand, Prins Henrik, at skolen blev opkaldt efter ham.
Den skiftede navn fra sit franske "Lycée Français de Copenhague".
Prinsgemalen var ud over inspiration til navnet også officiel protektor for skolen.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet