Dronning Margrethe laver julekalender på Instagram
I dronning Margrethes julekalender på Instagram ser man hende gå op på loftet og sætte grød op til nisserne på Fredensborg Slot. (Foto: kongehuset/handout/Ritzau Scanpix). Foto: Kongehuset/Handout/Ritzau Scanpix
Kongehuset/Handout/Ritzau Scanpix
Danskerne kan få et lille indblik i kongehusets jul på Instagram, hvor dronning Margrethe har en julekalender.
Er dronning Margrethe god til at lave risengrød, og hvad stod der på børneværelserne, da kronprins Frederik og prins Joachim som børn legede omkring juletid.
Danskerne kan få et indblik i de royale juletraditioner på kongehusets Instagram-profil, hvor dronning Margrethe har lavet sin egen julekalender.
Den blev tyvstartet allerede fredag aften med en video af dronning Margrethe.
Hun går op på loftet på Fredensborg Slot med en skål risengrød med smørklat og kanel. Dronningen har selv lavet grøden.
I de 24 dage gennem december er der sluppet fire nisser løs på slottet.
De vil hver dag finde ting og sager, der gennem tiden har været brugt af den kongelige familie, og fangsterne vil kunne ses på Instagram.
- Her er blandt andet tidligere majestæters personlige ejendele pakket ned og gemt væk for eftertiden i kasser, på hylder og i hengemte rum og sale, skriver kongehuset på Instagram.
Lørdag den 1. december er den første låge i kalenderen en brun gyngehest med hjul. Den er klædt i Gardehusarregimentets ridedækken.
Hesten gyngede i starten af 1970'erne på Amalienborg. Nærmere bestemt børneværelserne hos kronprins Frederik og prins Joachim.
- Her passede den godt på de to prinser, idet talrige muslingeskaller på gyngehestens fortøj traditionen tro er påsat for at beskytte hesten og rytteren mod lanser og andet faretruende på slagmarken, skriver kongehuset.
Det er tredje år, at dronning Margrethe laver en julekalender på Instagram.
Sidste år var det med udgangspunkt i Marselisborg Slot i Aarhus. Her skal kongefamilien tradition tro holde jul.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker