Dronning Margrethe vil savne dronning Elizabeth
Dronning Margrethe skriver i et brev efter den britiske dronning Elizabeths død, at hun vil savne den afdøde britiske monark forfærdeligt. (Arkivfoto). Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix
Den britiske dronning var en stor inspiration, skriver dronning Margrethe i brev til den nye konge Charles.
Dronning Margrethe sender sine varmeste tanker til den nye britiske konge, Charles, og hans hustru Camilla.
Det skriver hun i et brev stilet til Charles, som det danske kongehus har delt på Instagram.
- Din mor var meget vigtig for mig og min familie. Hun tårnede sig op over de europæiske monarker og var en stor inspiration for os alle, skriver dronning Margrethe.
Hun tilføjer, at hun kommer til at savne dronning Elizabeth forfærdeligt.
Dronning Margrethe skriver, at dronning Elizabeths 70 år på tronen var en bemærkelsesværdig bedrift.
- Vi vil altid huske hendes vigtige bidrag til deres (Storbritannien og Commonwealth-landene red.) udvikling og velstand. Igennem hendes lange liv har verden og hendes nation ændret sig dramatisk, skriver dronningen.
Dronning Margrethe skriver videre, at den britiske dronning har været en samlende figur.
- Danmark og jeg er taknemmelig for hendes uafbrudte indsats for yderligere at forstærke de tætte og varme relationer, som altid har eksisteret imellem vores to nationer, skriver dronning Margrethe.
Hun håber, at den nye britiske konge og hans hustru vil finde styrke og håb i deres fremtidige liv, afslutter brevet.
Dronning Elizabeth døde torsdag i alder af 96 år på det skotske slot Balmoral. Hun er den længst regerende monark i Storbritanniens historie.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker