Dronningen har almindelige symptomer på covid-19
Dronning Margrethe har helt almindelige coronasymptomer ifølge kongehuset. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe opholder sig på Fredensborg Slot, efter at hun blev testet positiv for corona tirsdag.
Efter at dronning Margrethe er blevet smittet med covid-19, oplyser kongehusets kommunikationsafdeling torsdag, at hun har helt almindelige coronasymptomer.
Onsdag skrev kongehuset i en pressemeddelelse, at dronningen var testet positiv for covid-19 for anden gang.
Dronning Margrethe blev testet positiv tirsdag.
Kongehuset uddyber ikke hvilke symptomer, der er tale om. Men de mest almindelige symptomer på covid-19 er løbenæse og ondt i halsen.
Dronning Margrethe opholder sig på Fredensborg Slot. Hun deltager ikke i nogen aktiviteter resten af ugen.
Fredag skulle hun have været vært ved et aftenselskab på Christiansborg i anledning af hendes 50 års regeringsjubilæum. Det bliver kronprinsparret i stedet.
Mandag deltog dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik i den britiske dronning Elizabeths statsbegravelse i London.
Den 82-årige dronning Margrethe blev også smittet med covid-19 i februar i år.
Flere andre danske kongelige har også været smittet med covid-19. Det gælder prins Christian, kronprinsesse Mary og prinsesse Benedikte.
Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for coronasmittede fra april skal man, hvis man er testet positiv, gå fire dage i selvisolation, hvis man ikke har symptomer eller kun lette symptomer.
Har man mere betydelige symptomer på covid-19, skal man være i isolation, indtil ens symptomer er begyndt at aftage. Dog må man tidligst forlade isolationen efter fire dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker