Dronningen indleder usædvanlig sejlsæson med besøg i Helsingør
Dronning Margrethe indleder tirsdag sejlsæson med kongeskibet. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
En del af dronningens sommertogt er blevet udskudt som følges af hendes rygoperation.
Dronning Margrethe er tirsdag gået ombord på kongeskibet "Dannebrog" for at tage hul på sejlsæsonen.
Ombordstigningen fandt sted ved Holmen i København ved middagstid, og i løbet af eftermiddagen skal hun en smuttur til Helsingør.
Dronningens sejlsæson byder i år også på sensommertogter til Fredericia, Randers og Vordingborg. Det fremgår af kongehusets oversigt over Dannebrogstogter.
Sommertogter til Bornholm, Ertholmene og Halsnæs, som efter planen skulle finde sted i juni, er blevet udskudt til næste år.
Det skyldes dronningens rygoperation, som hun gennemgik i februar.
I år er det 91 år siden, at kongeskibet "Dannebrog" overtog tjansen som kongeskib fra den tidligere hjuldamper.
Det nuværende kongeskib blev søsat den 26. maj 1932.
Skibets ni årtier på havet har ifølge kongehusets oversigt over Dannebrogstogter budt på et hav af rejser indenlands, men også til Grønland og Færøerne.
Kongeskibet fungerer som privat og offentlig residens for den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielle besøg.
Den kongelige beboelse rummer dronningens arbejdsværelse, spisesalon, fællessalon og soverum.
Dronningen gik officielt ombord klokken 12. Skibet sejler herefter mod Helsingør.
Den fulde besætning på "Dannebrog" tæller over 50 besætningsmedlemmer.
Besætningen består af ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 36 til 39 værnepligtige.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde