Dronningen og Lene E. til polsk begravelse

Dronning Margrethe og udenrigsminister Lene Espersen (K) skal repræsentere Danmark, når den polske præsident Lech Kaczynski og hans hustru Maria begraves i Krakow på søndag. Det oplyser hoffet.

Kaczynski og hans hustru, som blev dræbt sammen med 94 andre ved en flyulykke i Rusland lørdag, skal stedes til hvile på det historiske Wawelslot. Her ligger flere monarker og nationale ikoner begravet.

Præsident Barack Obama har bekræftet sin deltagelse i begravelsen, og det forventes, at Ruslands præsident, Dimitrij Medvedev, Tyskland præsident, Horst Kôhler, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, også deltager.

/ritzau/

Det bliver dronning Margrethe og udenrigsminister Lene Espersen, der repræsenterer Danmark ved den polske præsident Lech Kaczynskis begravelse.

Offentliggjort Sidst opdateret