Dronningens regeringsjubilæum er blevet udsat
14. januar har dronning Margrethe siddet på tronen i 50 år. Fejringen af jubilæet udsættes dog på grund af coronasituationen. (Arkivfoto) Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Christof Stache/Ritzau Scanpix
Coronasituationen har fået kongehuset til at udsætte dronningens regeringsjubilæum til sensommeren 2022.
De planlagte fejringer af dronning Margrethes regeringsjubilæum bliver udsat.
Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse. Og endnu en gang er det coronasituationen, der spiller ind.
Enkelte arrangementer på selve jubilæumsdagen 14. januar vil forsøges gennemført.
Det gælder blandt andet statsrådet, modtagelse i Folketinget og kransenedlægning ved Frederik IX og dronning Ingrids grav ved Roskilde Domkirke.
Flere oplysninger om de begivenheder kommer i starten af januar, skriver kongehuset i pressemeddelelsen.
Markeringen af dronningens 50 år på tronen udsættes til sensommeren 2022.
- Hendes Majestæt Dronningen vil fortsat gerne have en festlig fejring, hvor danskerne kan være med og har derfor besluttet at flytte størstedelen af de til januar planlagte arrangementer til sensommeren 2022, lyder det i pressemeddelelsen.
Flere arrangementer bliver udsat. Blandt andet dronningens jubilæumspressemøde, vagtskiftet Amalienborg Slotsplads, hvor dronningen og den kongelige familie kommer ud på balkonen og gallataffel på Christiansborg.
Det bliver heller ikke muligt at møde fysisk frem ved Det Gule Palæ ved Amalienborg, som traditionen ved store begivenheder i kongehuset ellers foreskriver.
I det nye år vil der komme nye datoer for de udsatte arrangementer.
Det vil i ugen op til dronningens regeringsjubilæum være muligt at sende en personlig lykønskning til dronningen på kongehusets hjemmeside.
Fejringen af dronning Margrethes 80-års fødselsdag skulle have fundet sted i april 2020. Også den blev aflyst på grund af coronasituationen.
I en pressemeddelelse fra kongehuset i marts 2020 lød det, at dronningen selv havde besluttet, at fejringen skulle aflyses.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie