Det er som ventet den 47-årige Maria Rørbye Rønn, der skal varetage stillingen som DR's nye generaldirektør. Hun har været konstitueret i stillingen de seneste fire måneder.
Formanden for DR's bestyrelse, Michael Christiansen, forklarer, at Maria Rørbye Rønn er blevet valgt blandt en lang række ansøgere.
- Ved valget har bestyrelsen lagt vægt på den enestående blanding af faglige og ledelsesmæssige kompetencer samt personlige egenskaber, som Maria Rørbye Rønn besidder, udtaler han i en pressemeddelelse.
Maria Rørbye Rønn har været ansat i DR i 15 år og kommer fra stillingen som direktør for DR Jura, Politik og Strategi.
- Hendes erfaring i DR og uforlignelige dygtighed har gjort hende til et indlysende valg. Med hende får DR en fast og kærlig hånd, der, med stort overblik, integritet og indsigt, vil kunne stå i spidsen for DR i en tid, hvor der først og fremmest skal fokuseres på public service af høj kvalitet, siger Michael Christiansen.
Generaldirektør Maria Rørbye Rønn er ikke i tvivl om, at DR står over for nogle udfordringer.
- Det er helt afgørende i de kommende år, at DR får en stærkere profil. Min rolle bliver at sikre, at DR i endnu højere grad fokuserer på indholdet og kvaliteten, så DR også har betydning for danskerne i fremtiden, siger den nye generaldirektør.
Maria Rørbye Rønn tiltræder stillingen i dag, den 7. februar 2011, og bliver samtidig den første kvindelige generaldirektør i DR. Hun overtager stillingen efter Kenneth Plummer, som valgte at trække sig efter belastende oplysninger i en biografi.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker