DSB advarer: Travl jernbanestrækning lukker i påsken
To jernbanebroer skal udskiftes, og derfor lukker al togtrafik mellem Slagelse og Korsør i seks dage i påsken.
Årets påsketrafik på skinner bliver en prøvelse for både passagerer og DSB.
Banedanmarks udskiftning af to jernbanebroer ved Hejninge nær Slagelse kulminerer nemlig i påsken, og i seks dage bliver al trafik på skinnerne mellem Slagelse og Korsør aflyst.
Det skriver Sjællandske lørdag.
Der vil i stedet køre busser på strækningen, som er en del af hele togforbindelsen mellem Sjælland og Fyn/Jylland.
- Det bliver meget massivt, konstaterer trafikinformationschef i DSB, Tony Bispeskov.
Han fortæller, at et sporarbejde på Fyn i nogle af påskedagene kommer oven i broarbejdet ved Slagelse.
Så for nogle passagerer kommer den til at stå på bustransport hele vejen mellem Slagelse og Fredericia.
Allerede nu råder DSB råder dem, der skal tilrettelægge påske-togturen, til at tage af sted umiddelbart før jernbanestrækningen lukker og lige efter genåbningen.
Det kan nemlig lige akkurat nås i dagtimerne onsdagen før påske og igen fra om formiddagen 2. påskedag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned