DSB dropper salgsvognen på alle togstrækninger
En sandwich, en kop kaffe eller noget til den søde tand. Det plejer togpassagerer at kunne købe fra salgsvognen, der trofast bliver kørt fra den ene ende af toget til den anden og tilbage igen.
Men nu er det endegyldigt slut. DSB og Dansk Jernbaneforbund har indgået en aftale, som betyder salgsvognens endeligt.
"Primo juni" er det helt slut, og derefter kan der hverken købes vådt eller tørt i togene - medmindre man sidder på førsteklasse, hvor der stadig er vand, te og kaffe til fri afbenyttelse.
Det betyder, at man som almindelig togpassager "skal forsyne sig inden rejsen", som DSB's personale- og kommerciel direktør Susanne Mørch Koch udtrykker det.
- De her tilbud skal kunne bære deres egen økonomi. Det kan ikke hjælpe noget, at vi sender gode penge efter røde tal. Og det er det, der sker. Omsætning på salgsvognen er for lille, siger hun.
Det er ikke mere end godt et halvt år siden, at salgsvognen blev fjernet fra de almindelige intercity-afgange. Nu bliver salgsvognen imidlertid fjernet fra alle togstrækninger.
Det er en effektiviseringsaftale for togpersonalet, som DSB og Dansk Jernbaneforbund har indgået, der betyder, at der bliver lukket og slukket for salgsvognen.
Personalet fra salgsvognen bliver imidlertid ikke fyret. De vil i stedet blive brugt til andre opgaver i den daglige drift.
I januar sidste år kunne DR fortælle, at DSB siden 2004, hvor Statsbanerne selv overtog driften af salgsvognene, har haft et årligt underskud på mellem 86 og 115 millioner kroner. Det viste en opgørelse fra Transportministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub