Gennem for lave rentesatser og handel mellem DSB og DSBFirst har DSB hjulpet sit delvist ejede datterselskab DSB First økonomisk på en ulovlig måde. Det vurderer Kammeradvokaten.
Ifølge Kammeradvokatens foreløbige vurdering er der tale om ulovlig statsstøtte fra DSB til DSBFirst. Det oplyser DSB i en pressemeddelelse efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde lørdag.
- På den baggrund har bestyrelsen i DSB besluttet, at der i DSB's årsregnskab for 2010 hensættes et betydeligt beløb til betaling af tab på kontrakt og eventuelle tilbagebetalingskrav i forbindelse med statsstøtte, hedder det i meddelelsen.
DSB's bestyrelse og ledelse vil nu drøfte situationen med DSBFirst, First Group og trafikkøberne med henblik på snarest muligt og inden for tre måneder - når sagen er belyst i sin helhed - at finde en løsning.
DSB understreger, at togdriften på Øresundstrafikken fortsætter uændret i regi af DSBFirst, indtil en bedre og mere økonomisk holdbar model til gavn for kunderne er fundet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde