DSB: Første timer med id-tjek er gået stille og roligt
DSB: Første timer med id-tjek er gået stille og roligt Foto: POLFOTO/Tariq Mikkel Khan
POLFOTO/Tariq Mikkel Khan
Den store udfordring med id-kontrol i lufthavnen kommer mandag eftermiddag, når pendlerne tager til Sverige.
I seks timer har passagerer med kurs mod Sverige fra Danmark skulle vise deres ID-papirer i lufthavnen.
Og det er gået stille og roligt, lyder det fra DSB's kommunikationschef, Tony Bispeskov.
- Vi kontrollerer folks id, og det har vi gjort siden midnat. Det går stille og roligt, og vi har ikke oplevet store køer eller udfordringer. Men det er selvfølgeligt nyt for os alle, siger han til Ritzau.
- Vores intention er at afvikle det så gnidningsfrit som muligt, siger han videre.
Han har ikke tal på, hvor mange der er kommet igennem id-sluserne, eller hvor mange der er blevet afvist. Det er ikke DSB's opgave.
- Vores opgave handler alene om at sikre, at dem, vi bringer ind i Sverige, lever op til de svenske krav. Det er ikke vores opgave at notere, hvor mange der ikke gør, siger Tony Bispeskov.
Han regner med, at de i alt 34 id-sluser fem steder i lufthavnen for alvor skal stå deres prøve i myldretiden, hvor presset stiger med flere passagerer.
- Vi forventer, at presset tager til i myldretiden. Så begynder det for alvor, og der kan vi få en indikation af, hvor mange der stadig vælger toget.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker