DSB graver ekstra togbilletter frem til Danmarks EM-brag
DSB forventer, at 10.000 danske fans rejser med toget mod det tyske inden lørdagens kamp. Her ses fodboldfans i Aarhus efter tirsdagens sidste gruppekamp mod Serbien. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Afgangene mod Dortmund var ellers udsolgt, men DSB har nu sat flere togbilletter til Tyskland til salg.
Fodboldfeberen tog tirsdag et nøk opad, da det danske fodboldlandshold sikrede en plads i EM-ottendedelsfinalen mod Tyskland.
Det har sat ekstra skub i salget af togbilletter mod Dortmund, hvor kampen spilles lørdag aften. Afgangene fra København blev hurtigt udsolgt, men DSB har skaffet 300 ekstra togbilletter.
Det oplyser DSB til Ritzau.
- Vi har støvsuget mulighederne for at finde ekstra pladser, så endnu flere kan få muligheden for at komme af sted, siger Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.
- Det er lykkes os at få frigjort flere togsæt, og det har sørget for flere billetter. Derfor kan man nu gå ind at købe en billet til Dortmund, hvis man ikke har sin transport på plads endnu, siger han.
De hundredvis af ledige billetter er til togafgange fra Københavns Hovedbanegård fredag og lørdag morgen klokken syv.
På den måde kan man skifte tog i Hamburg og i sidste ende være i Dortmund klokken 15.32. Opgøret mod Tyskland sparkes i gang lørdag aften klokken 21.
Når danske fans skal retur fra det tyske, har DSB også skaffet ekstra billetter til et tog søndag mod København fra Hamburg.
Opmærksomheden på Danmarks kommende EM-brag på værtsnationen Tyskland er generelt ikke til at tage fejl af.
I dagene frem mod lørdagens kamp vil togene mod det sydtyske være spækket med rød-hvide farver.
- Fra i dag onsdag til og med lørdag er der lige knap 10.000 danskere, der har købt togbillet til Tyskland for at se EM-fodbold, siger Tony Bispeskov.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker