DSB-registrering af Sverige-rejsende er problematisk
En ekspert mener, at det kan være i strid med loven, når DSB registrerer, hvem der tager toget til Sverige.
Alle, der fra 4. januar rejser til Sverige med tog, vil blive registreret i en database, som dokumenterer, at DSB har foretaget den id-kontrol, som de svenske myndigheder kræver.
Men selv om databasen har til formål at undgå bøder på 50.000 svenske kroner for manglende kontrol, så kan den være i strid med loven.
Peter Blume, der er professor i persondataret ved Københavns Universitet, siger til Politiken:
- Der følger en række problemstillinger ved at lave en så omfattende database, og selv om DSB ikke har pligt til at spørge Datatilsynet, vil det være naturligt alligevel at gøre det for at sikre, at det går ordentligt til, siger han til avisen.
DSB agter at gemme oplysningerne i registret "så længe der er saglig begrundelse for det", og spørgsmålet er, om en bødetrussel fra de svenske myndigheder er tilstrækkelig grund, påpeger Peter Blume.
Han mener desuden, at DSB er nødt til at være mere præcis omkring, hvad der rent faktisk indsamles, og hvor længe oplysningerne gemmes.
- Som DSB oplyser varigheden nu, er det for upræcist. Det skal være mere håndfast end det, siger han til avisen.
Pendlertalsmand Michael Randropp er bekymret over registreringen. Han frygter blandt andet, at andre end de svenske myndigheder kan få adgang til databasen.
Samtidig frygter han, at der med id-kontrollen er tale om en glidebane, så myndigheder fremover kræver mere kontrol.
- Det der er min bekymring, det er, at kontrollen bliver opgraderet, så der bliver tale om pas og visum.
- Det er meget grænseoverskridende for rigtig mange mennesker at have et pas med for at kunne komme på arbejde eller hjem fra arbejde, til den region, man bor i. Så er grænserne virkelig trukket markant op, siger han til Ritzau.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned