DSB retter op på forsinket togdrift
DSB arbejder torsdag morgen på at få sat skub i togdriften igen efter at være startet dagen med flere aflysninger og mange og lange forsinkelser.
Imens er Arriva sluppet med et par aflysninger af togafgange mellem Århus og Skjern og ellers blot småforsinkelser på selskabets strækninger i Region Midtjylland og langs den jyske vestkyst.
- Vi er i fuld gang med at lave en plan for at genoprette trafikken, så vi kan køre efter middag med bare mindre forsinkelser, oplyser DSB's trafikinformationschef, Tony Bispeskov.
Op til tre timer måtte DSB-rejsende mellem Sjælland og Jylland sidde længere i toget, end køreplanen lægger op til, fordi et af tunnelrørene under Storebælt var stoppet af et defekt godstog. DSB plejer ellers i den slags situationer at dirigere trafikken over i det andet tunnelrør. Men det forhindrede snevejret, der havde blokeret skiftesporene, oplyser trafikinformationschefen.
På baggrund af meldinger fra Danmarks Meteorologiske Institut om faldende vind regner DSB med i løbet af dagen at få færre problemer med tilføgede skiftespor, som har været hovedårsagen til forsinkelserne.
- Selv om bilisterne har det værre, så må vi opfordre togpassagerne til at have tålmodighed og holde sig orienteret hos DSB om afgangene, siger Tony Bispeskov.
Arrivas pressechef, Louise Sandell, regner ikke med flere aflysninger i løbet af torsdagen.
- Men lad os nu se, hvordan det går, siger hun.
/ritzau/
DSB's togdrift hårdt ramt af snevejret med aflysninger og mange forsinkelser. Storebæltstunnelen har været spærret i en time.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned