DSB: Svensk id-kontrol skal stå sin prøve i næste uge
Lufthavnens id-kontrol kommer under pres i næste uge, når svenskerne for alvor vender tilbage fra ferie.
Efter mere end et døgn med svensk krav om id-kontrol mellem Danmark og Sverige kan DSB ånde lettet op indtil videre.
Trods forudgående frygt for passagerkaos på perronen i Københavns Lufthavn, hvor DSB skal stå for id-kontrollen, så forløb den første tid uden de store problemer, siger Tony Bispeskov, informationschef i DSB, til Ritzau.
- Det var en god generalprøve, vi havde mandag. Jeg siger generalprøve, fordi mange svenskere stadig holder ferie. Så det er først i næste uge, vi for alvor kan se, hvad det vil sige at have den her id-kontrol, siger han.
DSB kan endnu ikke kan oplyse, hvor mange rejsende der i grænsekontrollens første døgn var igennem de 34 sluser, som er sat op til id-kontrollen på perronen i lufthavnen.
Men Tony Bispeskov vurderer, at mere end 90 procent af passagerne fik forlænget rejsetiden med ti minutter, mens andre fik forlænget rejsetiden med op til 30 minutter.
Det kræver gyldig legitimation at rejse fra Danmark til Sverige over Øresund, mens grænsekontrollen står på, og det var på forhånd ventet med spænding, hvor mange der måtte afvises på perronen.
- DSB tæller ikke, hvor mange der bliver afvist, men vi kan sige, at vi taler i promiller. Der er nogle, der er blevet overrasket over id-kontrollen og derfor ikke har den rigtige dokumentation med, siger Tony Bispeskov.
- Der er også folk, der ikke ønsker at vise dokumentation, og så er der selvfølgelig også folk, der ikke har dokumentation. Vi sagsbehandler ikke, så vi ved ikke, hvordan de fordeler sig, tilføjer han.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker