DSB-system brød sammen i over en time
DSB-kunder må lede langt efter information på hjemmeside, skilte, kundeservices telefon eller højtalere på stationerne. Alle fire er onsdag aften ramt af et nedbrud. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I lidt over en time kunne DSB's kunder ikke købe billet eller læse noget på informationstavlerne.
I lidt under halvanden time onsdag aften kunne DSB's kunder hverken købe billetter eller få information på de tavler, der står på perronerne. Et nedbrud på en server tvang alt fra billetautomater til informationstavler i knæ.
Hvis kunderne håbede på information på DSB's hjemmeside, fra perronernes højtalere eller ved at ringe til kundeservice, blev de også skuffede. Alle tre var også nede som følge af nedbruddet.
Selvom systemet er i drift igen, har DSB endnu ikke overblik over, hvad der var skyld i nedbruddet. Det oplyser underdirektør Aske Wieth-Knudsen.
Præcis hvor stort omfanget af nedbruddet var, nåede DSB heller ikke at få overblik over, før systemet igen var i drift.
Mens nedbruddet stod på, var Rejsekortet dog stadig i funktion. De kunder, der ikke havde den mulighed, kunne købe billet om bord på toget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned