DSB er nu klar til at udvide internetforbindelsen på togene, det såkaldte Hotspot, til flere strækninger i Danmark.
- DSB tilbyder i dag Hotspot på strækningen København-Århus, men forventer inden for kort tid at kunne udvide det tilbud, oplyser transportminister Hans Christian Schmidt (V) i et svar til Enhedslistens trafikordfører, Per Clausen.
- Det nødvendige udstyr er i dag installeret i alle IC3, IR4 og IC4 tog i drift, og årsagen til at Hotspot på nuværende tidspunkt ikke tilbydes på andre strækninger er, at dækningen er for ringe til, at DSB kan levere et tilfredsstillende produkt til kunderne.
Kunderne vil således risikere at miste forbindelsen til internettet adskillige gange undervejs, hvilket kan resultere i mistede data, forklarer Hans Christian Schmidt.
Der er dog ikke etableret TDC-hotspots langs S-banen.
Per Clausen er tilfreds med, at internetdækningen udvides - men kritiserer at det først sker nu.
- DSB's forklaring om, at det skyldes for dårlig dækning - at dette ikke er sket for længst - er dog ikke særlig troværdig set i lyset af, at både privatbanerne over hele landet og X-busserne har kunnet levere denne ydelse.
- Det er helt grotesk, at store dele af de togrejsende så længe har måttet leve uden denne service, siger Enhedslistens trafikordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde