DSB's klippekort går på pension
Efter 15. august er det ikke længere muligt at købe de gråblå klippekort til togrejser med DSB.
Det fysiske klippekort er en uddøende art, og snart kan man ikke længere købe papirklippekort til togrejser med DSB. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Mandag 15. august er sidste dag, hvor DSB's gråblå klippekort forhandles. Og efter 15. januar 2017 kan klippekortet ikke benyttes på togrejserne.
- Tiden er ved at rinde ud for klippekortene i pap, DSB's klippekort er det sidste i landet. Derfor er det et naturligt skridt, siger direktøren for DSB Kommerciel, Susanne Mørch Koch.
- Automaterne kommer også til at forsvinde, hvor kortene skal klippes for at være gyldige billetter, så det er tid nu, siger hun.
DSB understreger, at der allerede er flere andre former for billetter, der erstatter klippekortet. Blandt andet findes et digitalt ti-turs-klippekort i DSB-appen.
De kunder, der ikke når at bruge deres papirklippekort, får tilbudt en refusion. Passagererne bliver oplyst om muligheden for at få tilbagebetalt penge for tabte rejser, når klippekortene fra 15. januar ikke længere kan bruges.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker