DTU: Meteorregnen kunne lige så godt have ramt København

Fordi Jorden drejer rundt er det aldrig til at sige, hvor rummets visitkort havner henne på kloden, fortæller Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, der er seniorforsker på DTU Space.

- Det er helt tilfældigt, hvor en meteor rammer. Jorden drejer jo rundt på 24 timer, så det er afhængig af på hvilket tidspunkt, en meteor kommer, hvor den ender henne. Så det kunne lige så godt have været i København, siger han.

Meteornedslag som den i Sibirien hører dog til sjældenhederne.

- Det er meget usædvanligt, at det er så stort. Jeg vil tro, at noget i den størrelse sker én gang per århundrede. I hvert fald i beboede områder. Så det er voldsomt, at vi bliver ramt af noget, der er så stort, at det ligefrem gør skade på bygninger og mennesker, siger Henning Haack.

Han er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og peger på, at man skal være meget heldig for at forudse en meteor med retning mod Jorden, fordi de skal opdages på mange hundredetusinde kilometers afstand.

Med meteorregnen er der også faldet store mængder rummateriale over området, og måske gemmer de på hemmeligheder om rummet, som vi endnu ikke kender til.

- Meteoritter er lidt som frimærker. Der er nogle, som er sjældne, mens andre er mindre sjældne. Nogle har vi måske aldrig set før, og de er helt enestående og kan lære os noget nyt om, hvordan solsystemet opstod, siger Henning Haack.

Statistisk set bliver Danmark ramt af en meteorit tre gange om året, men det inkluderer også småstumper, som aldrig bliver fundet.

/ritzau/