Sikkerheden halter ved meget legetøj til helt små børn. En undersøgelse foretaget af EU-Kommisionen viser, at det særligt er galt fat med tøjdyr og dukker.
40 procent af dukkerne fejler, mens 27 procent af tøjdyrene ikke består testen.
Forbrugerrådet understreger, at de europæiske tal også er dækkende for Danmark, da det testede legetøj også er at finde på det danske marked.
- Fejlprocenten er langtfra acceptabel, siger Helen Amundsen, der arbejder med produktsikkerhed for Forbrugerrådet.
Hun slår samtidig fast, at resultaterne særligt er alarmerende, da der er tale om lejetøjsprodukter, som helt små børn har med sig i barnevognen eller i sengen, hvor de ikke er under konstant opsyn.
Produkterne har særligt dumpet testen på grund af små dele på tøjdyrene og dukkerne, som børn har let ved at rive af og putte i munden.
Undersøgelsen viser desuden, at der primært er problemer med legetøj produceret i Kina.
Således består 38 procent af de kinesiske produkter ikke testen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub