Danskerne er vilde med at lære at redde liv.
Det har Hjerteforeningen mærket, siden de for en måned siden lancerede et læringssæt, der kan lære folk livreddende førstehjælp.
Allerede nu er de 100.000 læringssæt, der ellers skulle uddeles til danskerne i løbet af de næste fem år i forbindelse med kampagnen "Gør noget for hjertet", nemlig blevet revet væk.
50.000 læringssæt er delt ud, og yderligere 50.000 sæt er reserveret, oplyser Hjerteforeningen.
Med læringssættet, der består af en genoplivningsdukke og en dvd, kan danskerne lære livreddende førstehjælp på under en halv time.
- Vi er stolte af kampagnens store succes og glade for den opbakning, vi har mødt blandt vores partnere, siger Inge Vestbo, direktør i Hjerteforeningen og tilføjer:
- Alle, der bidrager til kampagnen med støtte eller ved at bestille et læringssæt, er med til at opfylde Hjerteforeningens målsætning om, at færre danskere skal dø af hjertestop.
Hver dag rammes 10 personer af hjertestop. Kun én overlever. Men chancen for at overleve bliver 200-300 procent større, hvis personen får livreddende førstehjælp omgående.
I dag sker det kun i en tredjedel af de tilfælde, hvor der personer til stede, når hjertestoppet sker.
Hjerteforeningens mål med at uddele de gratis læringssæt er, at dobbelt så mange danskere kan hjælpe, hvis de oplever en person få hjertestop.
Læringssættene er doneret af TrygFonden.
- Et af vores mål på akutområdet er at uddanne danskerne i hjertelungeredning, og uddelingen af de 100.000 læringssæt bidrager i høj grad hertil. Det er vi glade for, siger direktør i Trygfonden Gurli Martinussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned