Dyr støjvold i Høvelte kan redde Vordingborg Kaserne
Foto: Polfoto
Polfoto
Høvelte Kaserne er aldrig blevet miljøgodkendt, og det kan hjælpe Vordingborg i kampen om at beholde deres kaserne.
En manglende miljøgodkendelse på Høvelte kaserne i Nordsjælland og en kæmperegning for at bringe tingene i orden, kan hjælpe Vordingborg til at beholde kaserne.
Det er Berlingske, som i dag kan fortælle, at Høvelte kaserne aldrig er blevet miljøgodkendt, selv om det har været et lovkrav i næsten 20 år. Det er opfyldelsen af støjkravene fra den nordsjællandske kaserne, som ikke er opfyldt.
En miljøgodkendelse med støjdæmpning, der overholder kravene, vil koste op til 50 millioner kroner, skriver Berlingske, som også fortæller, at udgiften til støjdæmpning er blandt de udgifter, som forsvarschef Peter Bartram har gjort opmærksom på i sin indstilling til politikerne om kasernelukninger.
Forsvarschefen beregninger viser at det koste op til 150 millioner kroner i investeringer, hvis politikerne skulle vælge at opretholde Høvelte kaserne fremfor Vordingborg kaserne.
Dette argument sammenholdt med naboernes argumenter for gerne at slippe af med Høvelte kaserne kan være en god nyhed for Vordingborg Kaserne og for opretholdelse af arbejdspladser i området.
I forbindelse med forsvarets logistikcenter Danilog med omkring 600 arbejdspladser på Vordingborg Kaserne skal splittes op og flyttes til Jylland, vil en flytning af Livgarden fra Høvelte til Vordingborg Kaserne være kærkomment i et forsøg på bevarelse af arbejdspladser i området.
Ud af de knap 600 medarbejdere, som er beskæftiget ved Danilog, er de 60 bosat i Guldborgsund Kommune, de 20 i Lolland Kommune og 150 i Vordingborg Kommune.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker