Embedsmænd i Kolding Kommune sendte et uheldigt signal, da de på kommunens regning spiste en dyr middag på blandt andet den prestigefyldte restaurant Noma i København. Borgmester Jørn Pedersen (V) siger, at sagen har betydet et prestigetab for kommunen.
- I en tid, hvor vi effektiviserer økonomien, er det et uheldigt signal. Det er brandærgerligt at få fokus på noget, der reelt handler om så få kroner, siger borgmesteren.
Dermed henviser han til, at otte embedsmænd i alt skal betale 20.000 kroner tilbage til kommunen.
Det skyldes, at kuvertprisen på Noma lød på over 2200 per person og dermed langt over det acceptable middagsniveau på 1000 kroner per kuvert. Et beløb, som en landsretsdom fastsatte i forbindelse med sagen mod Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte.
Det er økonomiudvalget i Kolding Kommune, der mandag aften besluttede, at embedsmændene skal til lommerne. Samtidig blev det bestemt, at der skal udarbejdes faste retningslinjer for, hvor meget det må koste, når embedsmænd og politikere spiser ude i byen eller får mad leveret til rådhuset.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker