Dyre SFO'er rammer forældres økonomi

Det viser en opgørelse over kommunernes takster i 2012, som Bureau 2000 har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Mens der er loft over prisen for daginstitutionerne, kan kommunerne selv fastsætte, hvor stor en del af udgiften til SFO, der opkræves hos forældrene.

Hos foreningen Skole og Forældre oplever formand Benedikte Ask Skotte, at der bliver drejet på prisskruen for at lukke huller i kommunekassen. For eksempel koster SFO'en 2263 kroner om måneden i Kerteminde, knap 700 kroner mere end børnehaven.

- Det har desværre den konsekvens, at nogle forældre vælger SFO fra, og at børnene så kommer til at sidde alene hjemme foran fjernsynet uden deres kammerater og uden voksenkontakt, siger Benedikte Ask Skotte.

Hun foreslår, at der indføres et loft på forældrebetalingen på 25 procent som i børnehaverne.

Da børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i 2008 var oppositionspolitiker, betegnede hun det som "grotesk og slet ikke rimeligt", at forældre skal betale så stor en andel af udgiften til at drive en SFO.

Men hun understreger i dag, at det aldrig har været socialdemokratisk politik at indføre et betalingsloft.

- Jeg mener stadig, at det selvfølgelig er mange penge for en familie, men det er forskelligt, hvad taksterne er i kommunerne, og vi ønsker ikke at ændre ved, at taksterne er en kommunal beslutning, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Venstre betegner udviklingen som stærkt foruroligende.

- Det virker som om, at kommunerne hæmningsløst bruger SFO som en malkemaskine for penge, siger partiets familieordfører, Louise Schack Elholm.

Men det afviser Jane Findahl (SF), der er formand for kommunernes børne- og kulturudvalg.

/ritzau/