Hundesagkyndig hos Dyrenes Beskyttelse Torben Elmedal kalder Venstres forslag om at aflive alle hundehvalpe uden stamtavler for uigennemtænkt. Og det er simpelthen uigennemførligt, for man vil skulle aflive op mod 40.000 hundehvalpe hvert år.
- Forestil dig, at man får et kuld hvalpe og kører hen på politistationen, som i forvejen ligger langt væk, og beder dem aflive dem. Hvor skal ressourcerne komme fra? Og hvem skal gøre det?, siger han.
Problemet med kamphunde består i, at den eksisterende hundelov ikke håndhæves, fordi politiet åbenbart ikke har ressourcer til det, mener Torben Elmedal.
- Løsningen må være, at regeringen sørger for, at hundeloven bliver håndhævet. Den eksisterende lov indeholder faktisk de elementer, der skal til, forklarer han og understreger, at der allerede findes krav om, at alle hunde skal registreres og have ansvarsforsikring.
- Det virker som om, at politikerne er begyndt at løbe om kap om at komme med det mest outrerede forslag. Lad nu udvalget, som de selv har nedsat, blive færdigt, siger han med henvisning til justitsministeriets særlige Hundeudvalg.
Udmeldingen kommer efter, at Venstres dyrevelfærdsordfører, Flemming Møller, i torsdagens Jyllands-Posten foreslår, at alle hunde hvalpe uden stamtavle bør aflives. /ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned