Dyrenes Beskyttelse: Vilde dyr i cirkus skal forbydes
Søløve bliver fodret i Cirkus Arena ved Bellahøj i København. Foto: Lars Krabbe/POLFOTO/arkiv
Lars Krabbe/POLFOTO/arkiv
Livet er stressende for dyr i cirkus, og derfor skal vilde dyr væk fra manegerne, mener Dyrenes Beskyttelse.
Cirkusdyr lever under dårlige forhold, og den omskiftelige tilværelse med mange timer i trange transportvogne stresser dyrene. Elefanter, søløver og zebraer hører hjemme på savannen, i regnskove og i havet - og ikke i cirkustelte og snævre indhegninger.
Det mener Dyrenes Beskyttelse, som nu kræver et totalforbud mod vilde dyr i cirkus og derfor har sat en underskriftindsamling i gang
- Et omrejsende cirkus kan ikke opfylde de krav, der bør være til hold af vilde dyr i fangenskab. Derfor ønsker vi, at forbuddet skal gælde alle vilde dyr uden undtagelse, siger zoolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen i en pressemeddelelse.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse bliver der i cirkusverdenen ikke taget nok hensyn til de vilde dyrs naturlige behov. Deres indhegninger og bassiner er for små, og de mange transporter og nye omgivelser stresser dyrene.
Der er allerede regler, der forbyder danske cirkusser at bruge løver, bjørne og en række andre eksotiske dyr som underholdning.
De eneste vilde pattedyr, der må bruges i cirkus i Danmark, er elefanter, søløver og zebraer. Men de hører altså heller ikke hjemme i manegen, mener Dyrenes Beskyttelse.
- En elefant trives ikke i en lille transportvogn, og en søløve har brug for mere end en balje vand, siger Michael Carlsen.
Dyreværnsorganisationen kritiserer, at cirkusdyr ikke er sikret de samme vilkår som deres artsfæller, der lever i zoologisk have.
Mens to elefanter i en zoologisk have skal have mindst 200 kvadratmeter at boltre sig på, har to cirkuselefanter kun krav på 100 kvadratmeter.
Og mens to søløver i en zoologisk have skal kunne svømme rundt i mindst 200 kubikmeter vand, må to søløver i cirkus nøjes med blot 50 kubikmeter vand.
Sidst, der blev taget politisk stilling til de vilde cirkusdyr, var i en arbejdsgruppe i 2008.
Her fik et flertal bestående af blandt andet Cirkusdirektørforeningen, Fødevarestyrelsen og Foreningen af Forlystelsesparker undtaget elefanter, søløver og zebraer fra et forbud mod vilde dyr i cirkusbranchen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde