Dyrere at overlæsse bilen med billige tyske drikkevarer

Det kan godt være bajerne kan købes billigt i Tyskland. Men nu kan de nå at blive en hel del dyre, inden de ender i halsen på en tørstig sjæl i Skandinavien.

Hvor det før kostede bare 25 kroner for hver procent overlæs for føreren af en bil, er de tilsvarende bøder nu steget til 150 kroner. Det vil altså sige en stigning på over 500 procent.

Ofte er det billige indkøb i Tyskland, der tynger bilerne: Søndag gik det ud over nogle svenskere og en enkelt dansk bilist, da de i lidt for tunge biler trillede fra færgen i Rødbyhavn: Her stod politiet klar med den nye bødefortegnelse.
De fleste af synderne kunne nøjes med at betale for de syv procent overlæs, hvor bøderne begynder at træde i kraft: Som ejere af de tunge biler, gav det en takst på 1050 kroner efter procent-skalaen. Og da der skal rundes op, stod der 1.500 kroner på de udskrevne bøder.
Dyrest blev søndagen for en 40-årig svensk bilejer med et overlæs på 34 procent.

Foto: Per Houby

Bøderne, der gives for at køre med overlæs, er blevet markant højere end tidligere.

Offentliggjort Sidst opdateret