Dyrevenner vil have sikker passage for kronhjorten ved motorveje
En række foreninger og organisationer vil have flere faunapassager, så for eksempel landets kronhjorte kan passere motorveje uden risiko. (Arkivfoto). Foto: Paul-Erik Lillholm Rosenbaum/Ritzau Scanpix
Nye motorveje skal bygges i Danmark, men det indebærer en risiko for en række arter, lyder opråb til minister.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En række natur- og dyreorganisationer går nu sammen om et opråb til transportminister Thomas Danielsen (V) om at sikre nok af de såkaldte faunapassager til hjorte og andre dyr, når der anlægges nye motorveje.
I en fælles henvendelse, som kommer fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund, udtrykkes bekymring for den store infrastrukturaftale.
Den indebærer anlæg og opgradering af en række motorveje frem til 2035.
- Vores organisationer retter hermed en fælles henvendelse til dig, fordi vi er dybt bekymrede over den omfattende og fortsatte opsplitning af vores landskab som følge af motorveje, står der i henvendelsen, som er lagt op i Folketingets Transportudvalg.
En faunapassage kan være en tunnel, en viadukt eller en bro, hvor dyr sikkert kan krydse vejen.
Annonce
Det vil, mener organisationerne, være "meget beskedne andele" af de samlede projektomkostninger, som det vil være nødvendigt at bruge på at få etableret de i deres øjne nødvendige faunapassager.
Samme skrivelse er sendt til partierne bag infrastrukturaftalen, og der opfordres til politiske drøftelser nu.
Det er eksempelvis motorveje ved Frederiksund, Næstved og nordøst om Herning, der skal igangsættes, ligesom en lang række veje skal opgraderes.
Senest var det den tredje Limfjordsforbindelse, der blev endeligt vedtaget i Folketinget, og som 8,9 milliarder kroner fra infrastrukturaftalen gik til.
I infrastrukturaftalen er der sat en pulje på 150 millioner kroner af til fremme af natur og biodiversitet. Men de er ikke øremærket faunapassager, bemærker organisationerne i deres henvendelse.
- Når man politisk fortsat mener, at der er behov for og råd til at lave nye motorveje, må der imidlertid også være råd til ledsagende indsatser som minimerer de negative effekter på naturen, skriver organisationerne i henvendelsen.
Også Dyrenes Beskyttelse, Dansk Geologisk Forening og Friluftsrådet står som afsendere på henvendelsen.
/ritzau/
Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, er en af underskriverne på et brev til transportministeren om at sikre passage for dyrene ved anlæg af motorveje. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Transportminister Thomas Danielsen (V) har tidligere talt varmt om sine insektmotorveje, hvor der tages hensyn til eksempelvis billerne langs motorvejene. Sikkerheden for større vildt bør dog også prioriteres, mener organisationer. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mobning i byrådet: - Jeg kan godt genkende tonen
Mest læste artikler
Meget vand på kørebane spærrer spor
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet