E-Boks er ramt af tekniske problemer hos leverandør
E-Boks er ramt af driftsproblemer onsdag aften. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Onsdag aften kan borgere ikke logge på e-Boks. Forventningen er, at det kan lade sig gøre om nogle timer.
Onsdag aften er e-Boks ramt af driftsproblemer.
Problemerne betyder, at det ikke er muligt at logge ind på sin e-Boks og tjekke mails fra blandt andet det offentlige.
- Vi oplever i øjeblikket problemer med at logge på e-Boks både via app og web. Vi arbejder på højtryk for at få løst problemet og beklager ulejligheden, skriver e-Boks på sin hjemmeside.
Ifølge e-Boks er årsagen til problemerne fejl hos it-virksomheden KMD, der står for driften af e-Boks.
Forventningen hos KMD er, at problemerne er løst omkring klokken to natten til torsdag, og at det derefter igen bliver muligt at logge ind på sin e-Boks.
E-Boks bruges blandt andet af det offentlige til at være i kontakt med borgere. Eksempelvis bruges e-Boks til at invitere borgere til coronavaccinationer.
Hvis borgere har modtaget tilbud om en coronavaccination, så er det muligt at bestille tid på hjemmesiden vacciner.dk.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker