Earth Wind & Fire-guitarist og Lisa Ekdahl spiller på Langeland
Langelandsfestivalen får i år besøg af flere internationale navne. Her et billede fra et tidligere år på festivalen. (Arkivfoto) Foto: Polfoto/Unger Anthon
Polfoto/Unger Anthon
De udenlandske hovednavne er på plads til årets Langelandsfestival.
Svensk pop fra Lisa Ekdahl, irsk soul fra Andrew Strong, amerikanske hitsange fra Michael Bolton og Al McKay fra det legendariske Earth Wind & Fire.
Det er en del af opskriften på Langelandsfestivalens program, når festivalen for 27. gang bliver holdt i slutningen af juli.
Al McKay, der er guitarist, sangskriver og et af de originale medlemmer i Earth Wind & Fire, har genoptaget musikken og de mange hits og har turneret verden over med showet Earth Wind & Fire Experience.
I juli står han på scenen på Langelandsfestivalen.
For 64-årige Michael Bolton var 1980'erne og 1990'erne de store årtier. Med singler som "How Am I Supposed To Love You" og "When A Man Loves A Woman" sang han sig ind i mange pigehjerter.
Også danske navne har fundet vej til plakaten. Medina, Gulddreng, Nik og Jay, Peter Belli, Burhan G samt Sussi og Leo er blot nogle af kunstnerne, der går på scenen.
Festivalen håber at kunne trække tusindvis af gæster i alle aldre til Langeland.
- Det er vores mål, at alle vores 25.000 festivalgæster får en stor oplevelse, og det er derfor en kæmpe fornøjelse, at vi i år kan byde velkommen til Langeland til en række internationale kunstnere med masser af hits i rygsækken og en kæmpe fanskare i Danmark, siger festivaldirektør Flemming Scheel.
Langelandsfestivalens scener har budt musikere velkommen siden 1991. Den varer fra 22. til 29. juli i år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde