Effekt af vandplaner er minimal

Foto: Arkivfoto

Vandmiljøet vil kun blive minimalt forbedret med regeringens vandmiljøplaner, viser nye analyser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det vil koste milliarder at gennemføre regeringens vandmiljøplaner, men effekten for vandmiljøet vil være minimal. Det viser to analyser fra Dansk Hydraulisk institut (DHI), skriver Landbrug og Fødevarer.

Analyserne er lavet ud fra en målsætning om, at landbruget skal reducere udvaskningen af kvælstof med 19.000 tons om året i 2027. Men det nytter altså ikke meget. Af DHI’s analyser, foretaget af Smålandsfarvandet og Karrebæk Fjord, fremgår det, at sigtbarheden kun vil blive forbedret med nogle få centimeter.

Ifølge Landbrug og Fødevarer er sigtbarheden afgørende for, om der kan komme sollys ned på bunden er fjordene, så der kan gro vandplanter, hvilket ifølge organisationen er et af de vigtigste målestokke for et forbedret vandmiljø.

Henrik Frandsen, der er viceformand i Landbrug og Fødevarer, mener derfor også, at DHI’s analyser bør få politikerne til igen at kigge på grundlaget af vandplanerne, som de har varslet, vil komme i denne uge.