Efter milliardregning: Støtteordninger kan klemme danske virksomheder

De danske virksomheders regninger til el og gas er eksploderet med milliarder af kroner i 2022. Og fordi man i andre lande har lavet støtteordninger, frygter Dansk Industri (DI), at det kan gøre ondt på danske eksportmuligheder.

I første omgang har virksomhederne ifølge Dansk Industris beregninger betalt omkring 46 milliarder kroner mere for el og gas i 2022 end i 2019.

- Vi er havnet i en ny situation, hvor energiomkostningerne er på et helt andet niveau, end det vi har kendt til, siger branchedirektør i DI Energi Troels Ranis.

Virksomhederne har delt regningen for de højere energipriser med både hinanden og forbrugere.

Danmarks Statistiks indeks for producentpriser - groft sagt de priser virksomheder tager fra hinanden - har i dele af 2022 vist årlige stigninger på over 30 procent.

Forbrugerprisernes stigning, også kendt som inflationen, har været højere, end man har set i mange årtier.

- Ingen tvivl om, at der er sket en overvæltning. Men det er ikke altid muligt. Derfor er der også en diskussion om virksomhedernes konkurrenceevne, siger Troels Ranis.

En overvæltning er, når virksomheder skubber en stigende udgift videre i form af højere priser.

Det, der gør Troels Ranis og Dansk Industri bekymret, er, at de fremover ikke kun skal konkurrere med de enkelte virksomheder i eksempelvis Tyskland. Men også med de støtteordninger som en række regeringer i Europa har lavet til sine virksomheder.

Eksempelvis har den tyske regering ifølge nyhedsbureauet Reuters planlagt et "forsvarskjold" mod høje energipriser til husholdninger og virksomheder for i alt 200 milliarder euro.

Pakken inkluderer blandt andet, at gasafgifter skrottes og sænkes, og at der bestemte tyske virksomheder kan få penge til at betale ekstraordinært høje energiregninger.

- Vi oplever i øjeblikket i Europa, at energiudgifterne stærkt subsidieres (betales delvist af staten, red.), siger Troels Ranis.

- I over 20 af de 27 i EU er der forskellige støtteordninger for virksomhederne.

- Der er blandt andet en tilskudsmodel i Tyskland, som udmønter 37 milliarder kroner til tyske virksomheder til at betale ekstraordinære prisstigninger på el og gas. Det er særlig til konkurrenceudsatte og energiintensive virksomheder.

Derfor frygter Dansk Industri et scenarie, hvor de høje energipriser fortsætter i 2023. Og den frygt kan meget vel blive til virkelighed, hvis man spørger Jens Nærvig Pedersen, der er chefanalytiker i Danske Bank.

- Hvis man tænker 2019 som normalen, så vil jeg ikke forvente, at vi vender tilbage til det. Det er en ny virkelighed, efter krigen i Ukraine brød ud. Det er en ny normal, vi skal indstille os på.

- Der er en god mulighed for, at 2023 vil byde på mere stabile energipriser. Ikke lavere men mere stabile, siger han.

Hvis noget skulle give grund til at tro på, at energipriser falder markant i 2023, skulle det da være udsigten til, at økonomien mange steder går i bakgear som følge af centralbankernes kamp mod inflationen.

Det vil i så fald betyde mindre efterspørgsel og derfor mindre produktion.

/ritzau/

Danske virksomheder fældet af corona-lån: Højeste antal konkurser i 12 år