Efter opgøret følger forsoningen

Et langstrakt opgør med en ellers privilegeret opvækst har udspillet sig over mange år gennem Morten Sabroes romaner.

Han har ikke været nærig med de personlige og svære skildringer. Og han har ikke skånet sine nærmeste for sin kritiske pen.

På sine ældre dage har han dog brugt sit forfatterskab til at forsøge at forstå sine forældre og sin storebror, og hvorfor livet udviklede sig, som det gjorde for den kernefamilie, han voksede op i.

Søndag den 5. juni fylder forfatter og journalist Morten Sabroe 75 år.

Han blev uddannet bygningssnedker i 1967, men det var journalistikken - og senere forfatterskabet - der blev hans kald i livet, efter at han blev færdiguddannet på Berlingske Tidende i 1971.

Hans tekster og særlige skrivestil fandt vej til dagblade som Weekendavisen, Jyllands-Posten, Information og Politiken.

Morten Sabroes store faglige forbillede blev den amerikanske journalist og forfatter Hunter S. Thompson, der var kendt for sin gonzo-journalistiske stil, der udvisker grænserne mellem fakta og fiktion.

Selv blev Sabroe også synonym med gonzo-journalistikken, da han i tråd med genren lod sig selv være i centrum i sine artikler.

Sideløbende med arbejdet som journalist begyndte hans forfatterskab, og i 1976 debuterede han med romanen "Men ude i kulissen".

Det egentlige litterære gennembrud kom dog først syv romaner senere med den selvbiografiske roman "Sidste tog" i 1996. Det var en mere eller mindre nådesløs kritik af hans barndom i Klampenborg nord for København.

Siden har adskillige af Sabroes romaner haft et selvbiografisk islæt og kredset om hans opvækst og familie.

Blandt dem er "Du som er i himlen" fra 2007, der handler om Sabroes problematiske forhold til hans mor, "Fader vor" fra 2011, der handler om hans fraværende far, og "Der var engang en familie - en herlig familie".

Sidstnævnte udkom sidste efterår. Den beskriver kernefamilien fra hans barndom og familiemedlemmerne, der ville hinanden det bedste. Men som fire individualister endte de i hvert sit spor.

Og den handler om den uundgåelige død og om at slutte fred med, at livet er blevet, som det er.

Morten Sabroe voksede op sammen med sin storebror og sine forældre, redaktør og cirkusrevydirektør Povl Sabroe og Ingrid Sabroe, der som ung var udspringer og deltog i de olympiske lege.

Barndommen var præget af forældrenes bohemeagtige livsstil, åbenhed, frie rammer og sociale engagement. Men midt i al friheden følte Morten Sabroe sig ofte overset. Det har han brugt sit forfatterskab til at udfolde.

Morten Sabroe bor i dag i Hundested sammen med sin kone, Do Windfeld Sabroe, og deres katte og heste.

/ritzau/