Efter trafikkaos: Aarhus-busser omlægger ruter til EM-kamp
Efter dansk EM-sejr lørdag blev der hoppet på busser i Aarhus. Firmaet bag busserne vil undgå en gentagelse.
Alle buser ledes uden om det centrale Aarhus, når det danske fodboldlandshold onsdag aften spiller semifinale ved EM.
Det oplyser selskabet Midttrafik til TV2 Østjylland.
Beslutningen er truffet, efter at der lørdag aften var stor fest i det centrale Aarhus, hvor tusinder var ude at fejre Danmarks sejr i EM-kvartfinalen.
Nogle af de fejrende valgte at hoppe op og juble på busser, der kørte gennem byen. Det førte til, at trafikken gik i stå.
Ifølge Midttrafik kommer der onsdag aften ikke til at køre busser på Park Allé, i Busgaden eller ved Tangkrogen.
Omlægningen af busruterne begynder onsdag klokken 18 og fortsætter resten af aftenen.
I lørdagens EM-kvartfinale vandt Danmark med 2-1 over Tjekkiet. Med sejren skal Danmark onsdag aften spille semifinale mod England i London.
Semifinalen skydes i gang onsdag klokken 21.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned